Visdommen som betegnelse er knyttet til Lucille Cedercrans’ forfatterskab. I udgiverens forord til Creative Thinking, beskrives Visdommen på følgende måde: Visdommen er ikke en religion, filosofi eller videnskab, men et uafhængigt studie, en erfaring og en praksis. I Nature of the Soul, Lektion 26, er det udtrykt på denne måde: “Hvis du stræber efter at undervise i Visdommen, eller at praktisere den, så kald den dog det! … Lær at tale om den ofte i din konversation …”
Visdommen er udsprunget af samme kilde som Teosofien og Den Esoteriske Lære. Lucille Cedercrans kendte dog ikke ved begyndelsen af sin kontakt med Mester R til Alice Bailey eller teosofi. Senere blev hun bekendt med Alice Baileys forfatterskab og teosofi, og der er i hendes forfatterskab mange referencer til Alice Bailey. Lucille Cedercrans’ virke og forfatterskab må derfor opfattes som en anden måde at arbejde med de samme sandheder.
Teosofien er den første præsentation i Vesten af ideen om Den Tidløse Visdom og det broderskab af mestre, som lever og virker et ukendt sted i Himalaya. Den primære impuls til Blavatskys forfatterskab kommer gennem hendes 1. stråle Mester Morya. Den Esoteriske Lære er udformet i samarbejde med 2. stråle Mesteren DK og rummer uendelige mængder af viden. Visdommen er primært formidlet gennem Mesteren R, mesteren for 7. stråle for ceremoni og magi. Den er langt mere praktisk orienteret – der skrives ikke kapitler, men gives lektioner. Der gives kun så meget viden som er absolut nødvendig for at forstå lektionernes instruktioner. Oprindelig var der slet ikke tale om bøger, men om serier af lektioner. Lucille Cedercrans var ikke forfatter, men underviser for grupper flere forskellige steder i Amerika.
Som dette forfatterskab fremstår i dag, er den til grund liggende tankeform skabt i et samarbejde mellem mestrene M, DK og R.
Den 16. januar 2018 holdt jeg et foredrag om Lucille Cedercrans i Teosofisk Forening. Foredraget er blevet optaget, så hvis du er interesseret i at høre mere om Lucille Cedercrans, kan du låne optagelsen gennem Teosofisk Forening.
Jeg har udarbejdet en ny oversættelse af Lucille Cedercrans’ hovedværk Sjælens Natur. Bogen kan købes hos Teosofisk Forenings boghandel.
I samme anledning har jeg lavet en ny hjemmeside, som er dedikeret til Lucille Cedercrans og hendes forfatterskab. Du kan se hjemmesiden her.
Biografiske oplysninger
De følgende biografiske noter er et uddrag af biografien om Lucille Cedercrans, Luminous Sitting, Torturous Walking, af Gretchen Ann Groth (GAG). Biografien fremstår som en blanding af prosa og poesi, tekster skrevet af Lucille Cedercrans (LUC), tekster skrevet af Gretchen Ann Groth (GAG) og kommunikation fra Mester R (R). I bogen er der også bidrag fra Lucilles venner og studerende. Jeg har baseret min beskrivelse af Lucille Cedercrans liv næsten udelukkende på citater fra Gretchen Ann Groths bog. Ved at efterligne den kalejdoskopiske måde hun fortæller om Lucille på, håber jeg at inspirere til læsning af bogen. Det er den sandelig værd!
Gretchen Ann Groth har venligst givet sin tilladelse til at citere fra hendes bog og at oversætte citaterne til dansk. Sidehenvisningerne er til den engelske udgave, da den ikke er oversat til dansk.
Lucille Cedercrans Schaible, 1921 – 1984
Barndom og ungdom
Side 256 (LUC):
Jeg havde en temmelig uheldig barndom, forlod gymnasiet midt i og havde været gift tre gange da jeg var 21. Jeg var så ordinær – så uvidende om næsten alting udover min familie, min lille omgangskreds og den by i Idaho, som var min verden. …
Jeg blev født i Canada, den ældste af tre piger. Min forældre og bedsteforældre tog mig med til staterne da jeg var seks måneder gammel. Min mor og far sloges altid og skiltes og vendte tilbage til hinanden. Jeg syntes det var meget rarere at være hos mine bedsteforældre, så jeg skabte mig så meget, at det for det meste lykkedes dem at beholde mig hos dem.
Mor og fra skiltes for sidste gang, da jeg var ni. Far forlod os bare en aften og kom aldrig hjem igen …
Da Tilstedeværelsen kom, var jeg 27 år gammel, mor til fem børn og gift med en mælkemand.
Visdommen, 1948 – 1962
Side 224 (GAG):
Den første gennemgribende forandring for Lucille var, selvfølgelig, i 1948, da Tilstedeværelsen smeltede sammen med hende. Den begivenhed startede hele hendes rejse. Var hun kvalificeret? På det tidspunkt havde Lucille minimal formel uddannelse og ingen religiøs træning. Hun var gift, med fem børn under 10 år, og hun boede i Boise, Idaho. Lucille fremtræder ikke på nogen måde, det er muligt at forestille sig, som kandidat for overførsel fra Hierarkiet, endda med en usædvanlig metode. Og dog oplevede hun Tilstedeværelsen, accepterede træningen og genererede materialet til den Nye Tankeforms Præsentation af Visdommen, som mange kunne studere.
Side 225 (R, 19/10 1971):
De tidlige år, så vanskelige de var, var en slags beskyttelse, en beskyttelse af hensyn til din funktion. Du var afskåret fra mange af de socialiserende og bestemmende faktorer der påvirker sind, hjerter og hjerner hos de medlemmer af menneskeheden, som er dens ledere og som tilsyneladende former dens skæbne.
Side 13 (LUC):
Han er R – G.R.
Guru Rinpoche?
Hvordan kan jeg på nogen måde vide det? Nogensinde?
Kommunikationen er meget subtil.
Jeg hører ikke stemmer.
Der er ingen trance.
Der er kun en Tilstedeværelse, som giver mig sin viden.
Jeg må sætte ord på, som er passende – nogen gange
er det svært – for der er ingen passende ord at forklare med.
Der er energi i Tilstedeværelsen, og latter og kærlighed og
stor glæde.
Side 42 – 43 (GAG):
Lucille havde hovedsagelig kontakt med Mester R (også bare kaldet R). Derudover bragte hun Mester DK igennem (den tibetanske Mester Djwhal Khul, som er kilde til den lære Alice A. Bailey præsenterede). Hun bragte desuden KH, M, HI, Serapis Bey og Mester John igennem. … Mange af disse mestre identificeres som medlemmer af Hierarkiet i Bailey bøgerne. Efterhånden forstod Lucille, at hendes kontakter var disse samme kontakter.
Side 228 (GAG):
Lucille havde stor tvivl om sin rolle som station. På den ene side spekulerede hun på, hvad der var virkeligt, validt eller sandt om Hierarkiet, hendes ”Tilstedeværelse”, og indholdet af projektionerne. På den anden side satte hun spørgsmålstegn ved hvorfor og hvordan hun kun være ”talerør” for dem. Det faktum at ingen andre (så vidt hun vidste) gjorde denne ”ting” som hun gjorde, måtte selvfølgelig skabe tvivl. … Der var jo ikke rollemodeller for hendes måde at modtage lærdom.
Side 232 – 233 (GAG):
Er mestrene og Hierarkiet virkelige? … Deres eksistens var noget som kunne være resultatet af ønsker, begær eller gode gammeldags vrangforestillinger. Lucille fik ikke nogen uafhængig eller fysisk bekræftelse.
Familieliv
Side 77 – 79 (GAG):
Lucille er ikke en typisk mor, særligt ikke i dette tiår, som fremstillede fjernsynets Ozzie og Harriet som rollemodeller. Skønt Lucille ikke har en karriere i traditionel forstand, så er hun forpligtet af sit åndelige formål om at berede grunden (skabe et modtageligt felt) for fremkomsten af mestrene og deres visdom …
Der sørges for supplerende børnepasning og let husholdning for Lucille og hendes familie, både fra venner af gruppen, som bor sammen med dem og som ikke gør …
Lucille er hjemmegående, men det er ikke hendes primære fokus at tage sig af sine børns eller sin mands behov … Til tider forårsager denne modsætning hende stor skyld og fortrydelse …
Side 69 (LUC, 1950): Til Lois.
Der må være poeter, vi alle kan prise
Må være kokke, så poeter kan spise.
Vær’ fyre på vogne med mælk og smør
Så poeter kan klædes i silke og hør.
Der bør være et hus med børn, i alt fem
Bør være en mor til at sørge for dem.
Men hvor er mor – i hjertet det stikke
Der er hun – men hun er der ikke.
Hun er ikke hjemme – har efterladt manden
har efterladt børn’ne og stegepanden
efterladt opvasken, der hvor den stod
For at jage i ukendte kundskabers flod
Der sidder hun jo. Hvordan kan det være?
Oh! Du kender ikke den gamle lærer
Hun tager sig et trip, forlader sin pind
Og skynder sig hjem for at sidde igen
Har hun ret, tager hun fejl?
Det bekymrer mig ej.
Hvis hun må af sted, hvad kan vi gøre?
Derom vil jeg jer andre spørge.
Side 156 (LUC 1973): fragment of the poem: Perspective
Fem mænd – hvad gik der galt?
Åh, en efter en
Jeg blev så
Jeg holdt dem ikke ud
Jeg valgte dem ud
kasserede dem så
en efter en …
Livsopgave
Side 60 (GAG):
Lucille forstod sin funktion for Mester R som at skabe et ”modtageligt felt” (”body receptive”) for at ”Mestrene” (ofte specificeret som de tibetanske mestre) kunne træde frem og undervise ”personligt” om visdommen. Særligt Sjælens Natur (Nature of the Soul) var skabt som en overgang, en bro fra de jødisk-kristne rammer til de åndelige begreber i buddhismen og hinduismen. …
Side 47 – 48 (GAG):
Lucille havde to kilder til information om sine processers oprindelse og historie: Master R og Khenpos (Khenchen Palden Sherab and Khenchen Tsewang Dongyal). Begge kilder indikerede, at denne proces var atypisk og kun blev brugt i nødsituationer. Meget få individer ville have den særlige (forudgående) åndelige udvikling, der er nødvendigt for at bringe kommunikation igennem på denne måde.
R angav at udviklingen af Sjælens Natur og hendes andre lektioner havde til hensigt at skabe et ”modtageligt felt” for den tidløse visdom i Vesten. Disse lektioner skulle forberede den vestlige bevidsthed for mestre som de tibetanske lamaer, så de kunne komme og undervise. Mens det kan siges at Bailey’s bøger, udarbejdet sammen med Mester DK, også tjente dette formål, så var Lucilles funktion at skabe et integreret sæt lektioner, som ville sætte studerende i stand til at meditere under en lærers vejledning.
Mellemperiode 1962 – 1972
Side 121 (GAG):
Nogle vil mene at Lucilles sabbatår begyndte i 1962, da Lucille sammen med sin mand Richard Schaible forlod Estes Park og Coloradogruppen for at blive ejere af og drive en restaurant i Spokane, Washington.
I 1965 flyttede hun til Ann Arbor, hvor hun fik arbejde ved Michigan Universitet som forskningsassistent i et udviklingsprogram for social videnskab til brug for underskole og gymnasium. …
Da uddannelsesprogrammets team lukkede ned mellem 1971 – 1972, kom Lucilles tidligere virksomhed som underviser i meditation og åndelighed frem til overfladen. I august 1971 begyndte to medlemmer i uddannelsesteamet at spørge Lucille om hendes tidligere baggrund og gav udtryk for en stærk interesse i at lære meditation.
En lille gruppe dannedes. Ann Arbor gruppen …
Tidligt i 1972 kom Lucilles tidligere tvivl og modstand igen op til overfladen …
I løbet af sommeren 1972 flyttede hun til Portland, Oregon til et nyt arbejde. I vinteren 1972 fik hun pludselig akut leddegigt. I det tidlige forår var gigten blevet så alvorlig, at hun fik tildelt permanent invalidepension. Indtægter fra pension og sygeforsikring varede til hendes død i 1984.
Buddhisme 1973 – 84
Side 293 (GAG – tidslinje):
1973. Sommer: Deltog I et 7 ugers menneskeligt udviklingsprogram ved Tarthang Tulku Rinpoche, på Nyingma Institute, Berkeley California.
Side 144 – 147 (GAG fra Lucilles perspektiv):
Tarthang Tulku sagde, at dette sommerprogram ville afklare min tvivl om at bringe kommunikation igennem. …
Efterhånden som undervisningen skrider frem, lægger jeg mærke til at Tarthang Tulku underviser med forskellige energier på forskellige tidspunkter. … Det gik pludselig op for mig, at Tarthang Tulku faktisk repræsenterer flere af mine kontakter. …
Så altså, enten bringer Tarthang Tulku disse Mestre igennem eller også er der noget andet på spil. For da Rinpoche tilsyneladende er en af de mestre, som jeg beredte grunden for, er det ikke særlig sandsynligt, at Tarthang Tulku ville bruge samme proces som jeg gjorde. Nej, jeg tror ikke han bringer mestre igennem på samme måde som mig. Mit gæt er, at de forskellige mestres energier (R, M, DK, HK og så videre) er universelle energier, der komme til syne i former, der passer til situationen og de involverede. En mester, som han identificeres i Baileys bøger, eller som jeg oplevede ham, kan godt samtidig være en af guddommene i den tibetanske buddhisme.
Hvis det kan hjælpe menneskers åndelige vækst, at præsentere sig som Guru Rinpoche, Mester R eller mester DK, så er det gavnligt. Praktiserende buddhister mediterer på guddommen for til sidst at kunne legemliggøre visdomsenergierne fra denne guddom. Studerende af Den Nye Tankeforms Præsentation praktiserer de meditative former og indoptager visdomslæren som den præsenteres af Mester R i mit tidligere meditationsmateriale. I sammenhæng med tibetansk buddhisme er energien Padmasambhava. Indenfor den Nye Tankeforms Præsentation er den Mester R. Der er altså ikke nogen konflikt. Forskellige veje til åndelig udvikling for forskellige mennesker. Ingen konflikt overhovedet.
Side 293 (GAG – tidslinje):
1973. Efterår: Autoriseret af Tarthang Tulku Rnpoche til at undervise Nyingma meditationspraksis og tibetansk buddhistisk filosofi og psykologi.
1973 – 75: Bosat i Portland, Oregon og Phoenix, Arizona. Underviste Nyingma Varrayana meditations klasser i Californien, Oregon og Michigan. …
1978 – 84. Gruppen blev ”Udiyan Maitreya Kosha”, navngivet af og under vejledning af Hans Hellighed Dudjom Rinpoche, overhoved for den tibetanske buddhismes Nyingma skole.
De sidste måneder
Side 262 (GAG):
Hun tilbragte de sidste tolv år med konstante helbredsproblemer … næsten hvert eneste organ bankede på et eller andet tidspunkt på hendes bevidstheds dør …
Side 277 (GAG):
Af en række forskellige grunde var Lucille i de sidste få måneder ude af stand til at respondere, som hun tidligere havde gjort. Hendes hukommelse forringedes, hendes bevægelighed forringedes, og hendes sædvanlige undervisning af gruppen ophørte efterhånden. Gruppemedlemmernes hengivne døgnet rundt pleje øgedes, med stress og frustration til følge, men også med hengivenhed og håb …
Lucille Cedercrans døde den 21. juni 1984.
Relationen til Alice A. Bailey
Side 17 (LUC):
Jeg vil gerne gøre det klart her
og så aldrig tale om det igen.
Jeg var chokeret
og bestyrtet
i 1958
over at få at vide at personer tæt på A.A.B.
og måske endda A.A.B. selv
havde anklaget mig
for at stjæle indhold fra D.K. bøgerne.
Dette var aldrig sandt.
Jeg havde ikke læst noget som helst i dem før min egen bog,
Sjælens Natur, var skrevet.
Og selv nu har jeg aldrig fået læst en af Bailey bøgerne
fra ende til anden.
Jeg har bare haft for travlt.
Forstår I, Tilstedeværelsen krævede at jeg ikke læste noget
litteratur, hverken af Bailey, Det Teosofiske Selskab, Besant,
Blavatsky, eller noget hinduistisk eller buddhistisk litteratur før efter
min træning var slut.